• Find os på Facebook
  • Mød os på Instagram
  • KLUBREKORDER
  • REGIONSTÆVNER 2018
  • Atletikskole 2018

Kolding KFUM Atletik & Motion

Sjov motion og bevægelse

  • KLUB INFO
    • Velkommen til klubben
    • Bestyrelsen
    • Klubbens trænere
    • Stævnekoordinator
    • Klubdragt
    • Kontingent
    • Generalforsamling
    • Vedtægter
    • Nyttige links
  • ATLETIK
    • Atletikskole 2018
      • Resultater og billeder 2018
    • Region Syd
  • MOTION
    • Crossløbs-serie Sydøstjylland
    • Naturefitness
      • Tilmelding til Nature Fitness
    • 60+ Frisk
    • Sct. Georgsløbet
    • Koldingløbet
    • Kvindeløbet
    • Slotssøstafetten
  • Nyheder
  • RESULTATER
    • DGI CROSS-SERIE Sydøstjylland
  • INDMELDING
  • Billedgallerier
    • DGI Cross 5. afdeling Hedensted januar 2017
    • Juleafslutning atletik december 2016
  • REGIONSTÆVNER 2018

Julemærkemarchen 2. dec 2018 ved Kolding fjord

10/11/2018 by Henning Bossen Leave a Comment

EN FÆLLES MARCH FOR JULEMÆRKEBØRNENE

Er der noget bedre end at starte første søndag i advent med lidt frisk luft og let motion?

Netop – og hvis man samtidig støtter børns kamp for at genfinde glæden og det gode børneliv er der Bingo!

Dette bliver muligt over hele landet – også i Kolding med Kolding Firma Idræt og Kolding KFUM Atletik & Motion som arrangører – søndag den 2. december, når den årlige Julemærkemarch for 42. gang samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem.

 

I Kolding afvikles Julemærkemarchen med start kl. 10

ved Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

 (Tilmelding og valg af startsted via hjemmesiden www.julemaerkemarchen.dk, eller på startstedet).

 

Siden 1904 er der hvert år udkommet et nyt Julemærke til gavn for Julemærkehjemmene og udsatte børn i Danmark.

Nu om dage kan man bakke op hele året som Julemærkeven – og derudover kan man hjælpe til ved at deltage i det sunde og hyggelige initiativ, Julemærkemarchen.

Danmarks første Julemærkesanatorium ved Kolding Fjord

Det danske julemærke er noget specielt – initieret af postassistent Einar Holbøll.

I 1905 blev det besluttet, at anvende overskuddet fra salget af julemærket til opførelse af det første danske julemærkehjem på nordsiden af Kolding Fjord, hvor placeringen gav de tuberkuloseramte børn – der var hjemmets målgruppe – mulighed for adgang til frisk luft, vand og sollys.

I august 1911 åbnede de smukke og næsten slotsagtige bygninger – som i dag rummer Hotel Koldingfjord – som Danmarks første julemærkesanatorium for børn med tuberkulose.

Frem til 1960 – hvor Åndssvageforsorgen overtog bygningerne – blev rigtig mange børn kureret for tuberkulose på stedet.

I 1990 blev bygningerne indviet som det vi kender i dag – Hotel Koldingfjord.

 Rekordindsamling sidste år

I Julemærkemarchen i 2017 blev resultatet i Kolding, hvor 239 deltog, et beløb på kr. 15.670.

På landsplan resulterede marchen i en rekordstor donation til Julemærkefonden på 1.315.000 kroner – 13 procent mere end året før.

I år går Julemærkemarchens arrangører stålsat efter at gentage succesen og overgå 2017-resultatet:

De 2 arrangører af marchen i Kolding forventer også at marchen i Kolding vil få deltagelse af mindst lige så mange deltagere som i 2017.

  March med stor betydning

Julemærkefonden, som driver landets fem Julemærkehjem, ser med stor glæde og tilfredshed på Julemælkemarchens store indsats:

– Julemærkemarchens imponerende og frivillige hjælpearbejde kaster hvert år en flot donation af sig, som kan mærkes i det samlede budget.

Det fortsatte hjælpearbejde, der hvert år gavner knap 1000 børn, er afhængigt af indsamlede midler.

Det offentlige tilskud dækker under fem procent af budgettet.

 Salget af Julemærker er for nedadgående, idet stort set ingen længere sender julepost.

Derfor sætter vi stor pris på vores Julemærkevenner, donationer fra virksomheder og fonde samt på Julemærkemarchen, siger direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden

Denne udmelding glæder både Kolding Firma Idræt og Kolding KFUM Atletik & Motion.

”For os frivillige er det et kærkomment stykke arbejde, som slet ikke føles som arbejde. Vi skaffer midler til Julemærkefonden, og samtidig kommer en masse mennesker ud i det fri og er sammen om at dyrke motion.

Der er således gevinst for alle parter”.

 Præcis som sidste år foregår tilmelding og valg af startsted via hjemmesiden www.julemaerkemarchen.dk, hvis man vel at mærke vil have rabat.

Her kan man vælge forskellige typer startkort – med eller uden tilhørende medalje.

Medaljen er – som de tidligere år – med Årets Julemærke som motiv.

Julemærket 2018 blev den 29. oktober afsløret af H.K.H. Kronprinsessen, sammen med årets julemærkekunstner – Peter Madsen.

Som noget særligt kan man for 100 kroner vælge at købe en special-startpakke bestående af startkort plus fire skrabelodder og hermed få mulighed for at vinde gavekort til www.sendentanke.dk. Den største gevinst er på 2.000 kroner.

Man kan naturligvis også møde op på et af de 66 startsteder på selve dagen.

 BAGGRUND:

Julemærkemarchen opstod i 1977, da den Aarhus-baserede Postens Marchforening for allerførste gang arrangerede en march til fordel for Julemærkefonden.

I 2016 kunne initiativet således fejre 40-års jubilæum – oveni købet med et rekordstort deltagerantal.

Gennem årene er der kommet flere og flere startsteder til – i år er der 66 – og samlet set er der blevet indsamlet over 20 millioner kroner til driften af Julemærkehjemmene.

  Yderligere information:

www.julemaerkemarchen.dk

www.koldingfirmaidraet.dk    –     www.koldingkfumatletik.dk    –   www.koldingfjord.dk

Email: motion@koldingfirmaidraet.dk   –   Tlf. 24 62 36 77

 

FAKTA OM JULEMÆRKEMARCHEN 2018 i Kolding

Julemærkemarchen 2018 Praktiske oplysninger

Starttid:        Søndag den 2. december 2018 kl. 10

Startsted:     Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding

Distancer:     5 og 10 kilometer

Pris:              Forhåndstilmelding  senest den 15. november:

Fire skrabelodder + et startkort kr. 100,-

Startkort med medalje kr.60,-,      Startkort uden medalje kr. 25,-

På dagen:

Startkort med medalje kr. 70,-,      Startkort uden medalje kr. 30,-

 

FAKTA OM JULEMÆRKEFONDEN

Hvem: Hvert år får op mod 1.000 børn mellem 7 og 14 år hjælp til et bedre liv på et Julemærkehjem.

Børn på Julemærkehjem har ofte dårlig livskvalitet, hvor mobning og lavt selvværd fylder meget

Hvad: På et Julemærkehjem får børn mod på livet igen.

Dagligdagen bygger på motion, sund kost og stærkt sammenhold.

Behovet for Julemærkehjemmene er fortsat stort – lige nu venter flere hundrede børn på at få hjælp

Hvor: Hjemmene ligger i Roskilde, Skælskør, Ølsted, Kollund og Hobro

Læs mere om Julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk.

Med venlig hilsen

Kolding Firma Idræt og

Kolding KFUM Atletik & Motion

 

Filed Under: Motion, Nyheder

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kolding KFUM Atletik og Motion

Klubadresse og info

Kolding KFUM Atletik & Motion
Marcus Allé
6000 Kolding

cvr. nr: 82809619
Bank: SparNord, Kolding

Kontakt kassereren

Kasserer:
Leif Kristensen
M: 75 50 16 20
Skriv e-mail til kassereren
made by WebPresence
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Vi indsamler og anvender ikke cookies. Hvis du fortsætter med at bruge sitet, antager vi, at du er indforstået med det.Ok